Maden

Vores koncept er en 3 rettes menu til 395 kroner med mulighed for tilkøb af 5 ekstra retter.

Til den 3 retters menu tilbyder vi en afstemt vinmenu – også i en version, så den der har den tjans, kan køre bilen hjem. Det er selvfølgelig også muligt selv at vælge vine fra vores vinkælder.

Maden vi serverer, er fremstillet af de bedste råvarer vi kan få fat i lige nu og her – og når det er muligt gerne fra lokalområdet.

Fyn er Danmarks have – og det vil vi gerne lade vores gæster nyde godt af. Men vi går hellere på kompromis med dyrkelsessted end med kvalitet og er derfor ikke dogmatiske.

Menuen skifter hver anden uge – og vil afspejle den aktuelle sæson. Vi kender vores leverandører igennem mange års godt samarbejde – de er nøje udvalgt, så vi ved, at vi hver gang kan servere det bedste.

Det vigtigste for os, at du føler dig godt tilpas og velkommen i vores restaurant. Og vores koncept er udtænkt med det klare mål– at holde kvalitetsniveauet ufravigeligt højt og prisniveauet nede på jorden – så vores gæster har både lyst og råd til at komme igen.

Vi glæder os til at se dig – og lave mad til dig og dine.

Aktuel menu
26. januar – 11. februar

Frisk fangst fra Storebælt med grillet jordskok, rosenkålsblade og røget hollandaise

*

Ballotine af kalvemørbrad med beder, sort hvidløg, kartoffelpure og grønkål

*

Karamelliseret Ananas med brownie, is med brunet smør, passionsfrugt og safran

Menupris 3 retter

Kr.: 395,-

Vi kan også anbefale vores tilvalgsretter:

Caviar “Osietra” med syltede skorzonerrødder, kammusling og dild

Kr. 195,-

Jomfruhummer fra Hanstholm med artiskokker, kastanjer, æggeblomme, lardo og hummersauce

Kr.: 125,-

Kalvebrisler med bløde løg, Hokkaido græskar og sprød svær

Kr.: 125,-

Fransk Andelever med kvæder, selleri og sauce med soja og lime

Kr.: 125,-

Udvalg af oste med behørig garniture

Kr.: 150,-

Gourmetoplevelse “All inclusive”

Champagne, 6 retter inkl. vinmenu og kaffe med petit four

kr. 1380,-

Gourmetoplevelse 8 retter “All inclusive”

Champagne, 8 retter inkl. vinmenu og kaffe med petit four

kr. 1695,-

Der tages forbehold for ændringer ved f.eks. manglende tilgang af råvarer

Information om indhold af allergene ingredienser i vores retter kan fås ved henvendelse til restaurantens personale

"Maden vi laver er altid sammensat af de bedste råvarer vi kan skaffe, meget gerne lokale, når det er muligt"

Du kan se den aktuelle menu her
WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien