Restauranten

Restaurant Lieffroy har til huse i Hesselhuset i Nyborg – og ligger smukt placeret ved Storebælt i udkanten af Christianslundsskoven.

Havet, naturen og broen er det du har udsigt til, når du indtager din middag i vores gennemrenoverede og lyse lokaler.

Hjertet i restauranten er vores åbne køkken, som er en del af udsmykningen i rummet. Det betyder at du også kan følge med i tilberedningen af dit måltid.

Vi kan godt lide at have kontakt med vores gæster – og det får vi bedst, når vi kan se hinanden.

Huset her har en lang historie som traktørsted og har som sådan været drevet siden 1913. I årene inden vi købte stedet, blev her primært holdt selskaber – noget vi også gør, sideløbende med restaurantdriften.

Vi er taknemmelige for, at leve vores drøm ud i disse fantastiske rammer, hvor vi hver dag gør vores yderste – kun med et for øje;
Vores gæster!

For os er atmosfæren og den stemning der skabes omkring et måltid lige så vigtigt som madens kvalitet.
Og ingen af delene går vi på kompromis med.

Omgivelserne er smukke og elegante, men det skal man nu ikke lade sig mærke med, bare nyde – for vi ønsker, at Restaurant Lieffroy skal være et sted, hvor alle kan komme.

"Vi er taknemmelige for, at leve vores drøm ud i disse fantastiske rammer, hvor vi hver dag gør vores yderste – kun med et for øje; Vores gæster!"
WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien